OM VADEHAVET
Vadehavets natur
Vadehavet er navnet på det kystområde der rækker hele vejen
fra Holland til Midtjylland, og det er det største sammenhængende vadeområde i verden. Naturen ved vadehavet er noget helt for sig selv. Det er derfor det officielt er anerkendt af UNESCO som verdensarv.
Ja, det ser måske lidt tomt ud, men det er fordi det meste liv gemmer sig. Nede i sandet er der et utroligt mylder af små dyr. Så når der er lavvande, forvandler havbunden sig til en buffet for de 12-15 million- er trækfugle der stopper forbi vadehavet hvert år.
Det betyder at man ved Vadehavet kan få noget af en fugleoplevelse. Også de danske stære samles i kæmpe flokke. Omkring skumringen danser de i luften, og fordi der er så mange, blokerer de nogle gange solen. Det er det man kalder sort sol.
Vadehavet er også hjem til de mere nuttede rovdyr, nemlig sæler. De nyder også godt af overfloden af mad.
Vadehavets mad
Det er ikke kun fuglene der nyder godt af mængden af mad på vaderne. Det er også et sandt spisekammer for både turister og de lokale. Selv i udlandet nyder man godt af vadehavets delikatesser.
For Vadehavet byder på alt godt fra havet. Du kan både finde de lækreste fisk og nogle helt unikke rejer, der ikke findes andre steder i verden.
Og så er der selvfølgelig østers. De er en invasiv art, så for at holde økosystemet i balance, kan man bare vade ud og plukke dem.
Mange af de lokale urter er spiselige og ret praktiske. F.eks. planten læge-kokleare, som smager lidt af sennep og hjælper når man nu en gang imellem får skørbug. Der er også salturt som sjovt nok smager af salt. Og så selvfølgelig havtorn og lyng, som smager rigtig godt i gin.
Om fliserne
Du har sikkert set dem før. Men hvad er så specielt ved Rømø og Fanø fliserne (også kaldet hollandske fliser), altså ud over at de er flotte, og hvorfor har vi dem på vores flasker?
Det hele startede tilbage i 1600 tallet. Da de sønderjyske sømænd handlede med Holland, var der nogle der fik øje på nogle smukke, små fliser med håndmalede motiver. De fik så den gode ide at tage dem med tilbage til Danmark.
Fliserne blev straks populære blandt skippere, kaptajner og søfolk, og senere for resten af vadehavsbeboerne. Der gik ikke lang tid før de blev et ikon for livet ved Vadehavet.
Desværre bliver mange af fliserne ødelagt når husene moderniseres, og de bliver endda ofte set som bare murbrokker. Det syntes vi er en skam, så derfor beholder vi dem på vores flasker.
Og så er det også lidt sjovt at gin jo er en hollandsk opfindelse.
Alle de andre
Vi er selvfølgelig ikke de eneste der synes Vadehavet er lækkert.
Her er en masse andre sites der handler om Vadehavet. Nogle af dem arbejder vi sammen med, andre er bare spændende sider.
Nationalpark Vadehavet
Danmarks Østersfestival
Tønnisgård
Grøbleriet
Marsken
Rømø-Tønder
Tønder Erhvervsråd
Tøndermarsk-Initiativet
Destilleriet Als
Masker i Marsken
PS:
I marts 2021 blev Vadehavs Spirits ApS officiel Nationalparkpartner - læs mere her: