FRI FRAGT PÅ ORDRER OVER 1000 KR.

VELKOMMEN TIL
VADEHAVS SPIRITS


Vadehavsgin er en Gin, der tager udgangspunkt i et af de smukkeste og rigeste naturområder i verden, nemlig Vadehavet.

Vadehavet er et unikt sted med en ældgammel tradition for skibsfart. Ja Vadehavsboerne har længere end man kan huske gjort sig i at handle, fiske og endda jage hvaler på tværs af havene. Det med hvalerne er heldigvis lang tid siden.

Og det er ikke kun sømænd der kommer vidt omkring. Vadehavet bliver kaldt et naturligt spisekammer, for der er et usædvanligt mylder af liv og planter. Det har fuglene selvfølgelig opdaget, så mange millioner fugle, nogle fra så langt væk som Island, stopper og får en bid mad.

Det syntes vi fortjener en gin! Så på bedste Vadehavsmaner, har vi både hentet inspiration fra den store verden, og botanicals i det lokale.

Smagen af Vadehavet.
Udover de klassiske botanicals, som enebær, korianderfrø, angelikarod, citronskal o.a. har vi også tilført kamille, hybenroseblade, havtorn og ikke mindst lyngblomster. De sidste giver Vadehavsgin en karakteristisk sødlig afrunding i smagen. Noget vi iøvrigt har fået hjælp til, af Naturcenter Tønnisgård på Rømø.